Entreprenøren Jens

Jeg har altid været inspireret af teknikken. Fra jeg som en 8-9 årig skilte mine forældres fjernbetjening ad og loddede dens ødelagte forbindelser sammen igen, til jeg i gymnasiet startede mit første firma med webdesign til private og firmaer. “Kan man få webdesign for 100 kr.?” slog vi os op på. Ja, det kunne man! Niflige skabeloner præbyggede min kammerat og jeg, så der kun skulle proppes indhold i dem, når nogen ønskede at købe en hjemmeside. Og en sjælden gang ønskede nogen noget ud over det sædvanlige, så ens evner kunne blive sat på en prøve. Teknologien har altid fascineret mig, og jeg er allerede begyndt at lyde som en gammel rotte, når jeg tænker på, hvor meget den har udviklet sig, siden jeg for snart 25 år siden, fik min første computer – dos 3.0 med qbasic, så jeg kunne begynde at programmere mine første if ><then sætninger.

Teknikken har også været min ledetråd gennem min karriere og faglige udvikling. Altid på et generelt plan, da min interesse ikke synes at have en præference. Som teknisk officer i Søværnet fik jeg lejlighed til at fordybe mig i flere sfærer. Først under uddannelsen hvor vi ud over et maskinteknisk fundament havde en række fag inden for både analog og digital elektronik. Fag der gav en grundforståelse af bits og bytes og hvorfor computere tænker som de gør. Senere i mit virke om IT-, våben og elektronikofficer. Et arbejde der udfordrede mig på både det faglige og personlige plan. Fagligt fordi der var et utal af it-systemer at holde styr på og ikke mindst i luften, så enheden altid var klar til en indsats. Personligt fordi jeg havde 12 dygtige elektronik- og automatikfagteknikere til at holde driften i luften, som jeg skulle sikre var udfordret med spændende arbejdsopgaver og udvikling.

På Københavns Universitet fik jeg berøringsflade med en organisation, der i den grad var ved at mande sig op. Koncern-IT var ved at vokse sig ud af reden efter erkendelsen af at en omfattende og divergerende systemportefølje krævede en systematisk understøttelse. Implementering af indtil flere ITIL-processer stod derfor på – processer som jeg fik lov at præge blandt andre ved min deltagelse i etablering af change- og problem management-processerne. Jeg sad både i Servicedesk som teamansvarlig for vores deltidsansatte og efterfølgende som systemleder med ansvaret for den tekniske implementering af nye økonomisystemer.

Senest er jeg hoppet på udbudsvognen. Det virkede naturligt for mig at være med til at anskaffe de systemer, jeg tidligere var pålagt at implementere. På den måde får man også hele forhistorien og årsagerne til hvorfor valget falder på et givent nyt system. Årsager som alt for ofte, desværre, ikke videreformidles tilstrækkeligt med en dårlig implementering til følge.

Men hvorfor gå solo? Jeg er drevet af en begejstring for den evne, IT har til at kunne løse organisatoriske og processuelle forbedringer i en virksomhed, offentlig såvel som privat. Men jeg er samtidig bevidst om, at IT alene ikke er for det gode – IT skal implementeres der, hvor det giver mening, i det omfang det giver mening. Et budskab som jeg meget gerne, vil bibringe andre.